Fælles Skolebeskrivelse
"Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart, hvad Aalborg Kommunale Skolevæsen står for, og hvad der skal være kendetegnende ved alle folkeskoler i Aalborg. Gennem 14 temaer med baggrundsbeskrivelser og 89 handlepunkter under overskriften "Sådan gør vi på Aalborgs skoler" beskrives praksis på Aalborgs skoler.  
På sigt skal skolen leve op til alle handlepunkter. Hvert enkelt punkt er vurderet på skolen: Gør vi sådan på vores skole, eller gør vi ikke? Skolen har selv afgjort, hvilket fora denne vurdering skal foregå i. Når det for et punkt gælder, at der på skolen er en bred accept af, at "sådan gør vi på vores skole", sættes et "√". Når dette ikke er tilfældet, sættes et "!".
 Nedenstående oversigt viser skolens eget øjebliksbillede pr. 1. april 2006 og er udgangspunkt for fremtidig indsats. For hvert handlepunkt, der er markeret med "!", er der i skoleplanen opstillet mål og delmål, og der er angivet konkrete handleplaner for, hvordan skolen på sigt vil leve op til de kommunale krav. I skoleplanen er der også beskrevet, hvordan og hvornår skolen vil evaluere den enkelte handleplan. Oversigten er således en dynamisk størrelse.
 Hvis der er handlepunkter, som skolen først realiserer i den næste skoleplansperiode (2008-2009), er dette angivet i skoleplanen med begrundelse. Når det gælder punkter, der er markeret med "√" i det elektroniske skema, er der ikke nødvendigvis nærmere redegørelse i skoleplanen.
 
1. Faglighed
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.       Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering beskrives, og at årsplanerne bruges som et aktivt redskab.
 
 
 
B.  Skoleledelsen sikrer, at der på baggrund af faghæfterne med Fælles Mål løbende tages initiativer til at styrke den faglige og pædagogiske indsats i både fagteam og team omkring elevgrupper.
 
 
 
 
 
C.  I forskellige kollegiale fora sættes vidensdeling og kompetenceudvikling samt didaktiske, faglige og tværfaglige diskussioner på dagsordenen.
 
 
 
 
 
D.  De faglige mål gøres altid tydelige for eleverne.
 
 
 
E.  Individuelle faglige mål og opfølgninger herpå indgår i elevsamtalerne.
 
 
 
 
F.   Elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses med respekt for fællesskabet, og der anvendes varierede undervisningsformer og -midler.
 
 
 
 
 
G.   Skolens undervisningsmidler og it-udstyr sikrer elevernes og medarbejdernes adgang til relevant og opdateret viden.
 
 
 
 
 
2. Personlig og social udvikling
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.          I teamenes årsplaner er der opstillet mål og handleplaner for elevgruppers udvikling og sociale liv.
 
 
 
 
B.     Forældrene inddrages i udarbejdelsen af mål og handleplaner for elevgruppers personlige udvikling og sociale liv.
 
 
 
 
 
C.     Både de personlige og de sociale mål er tydelige for eleverne, som inddrages aktivt i opstillingen af målene og valgene af vejene til at nå målene.
 
 
 
 
 
D.     I elevsamtaler og skole-hjem-samtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt trivsel.
 
 
 
E.     Personlige, sundhedsmæssige og trivselsmæssige problemer hos eleverne tillægges straks opmærksomhed og fører til handling hos de nære voksne - typisk forældrene, lærerne og pædagogerne - samt om nødvendigt ledelsen, kompetencecentret, trivselsgruppen og skoleteamet.
 
 
 
 
 
 
 
F.      Den enkelte skole har tydelige og synlige principper for samvær, adfærd og sprogbrug.
 
 
 
 
 
G.     Den enkelte skole understøtter elevrådsarbejdet og elevernes inddragelse i relevante råd og udvalg på en måde, så eleverne har reel medindflydelse og medansvar.
 
 
 
 
 
3. Undervisningens organisering
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.      Lærerne og pædagogerne, der deltager i undervisningen, planlægger og tilrettelægger i samarbejde med eleverne undervisningen på en sådan måde, at den tager udgangspunkt i såvel klassens behov og niveau som den enkelte elevs behov og forudsætninger.
 
 
 
 
B.   Teamene redegør i deres årsplaner for de overordnede mål og planer for undervisningens organisering.
 
 
 
 
 
C.   Der skabes varierende undervisnings- og læringsmiljøer, der understøtter og fremmer den ønskede undervisning og læringsmålene.
 
 
 
 
 
D.   Undervisningen tilrettelægges fleksibelt med udgangspunkt i undervisningens indhold, og der kan indgå f.eks. kursusuger med fag-fagligt indhold, projekter, tværfaglige forløb og fordybelsesperioder.
 
 
 
E.   Holddeling anvendes som et pædagogisk princip, hvor det er relevant, således at eleverne støttes og udfordres tilstrækkeligt.
 
 
 
 
 
 
 
F.    Lærerne udarbejder skriftlige undervisningsplaner - for elevgrupper eller enkeltelever - og tilgodeser dermed eksempelvis særlige behov, styrkesider, interesser, kønsforskelle, elevernes forskellige intelligenser og læringsstile.
 
 
 
!
 
 
 
__________
G.   Pædagogerne deltager i undervisningen i skolestarten både m.h.t. faglig understøttelse og socialpædagogisk bistand.
 
 
 
 
 
4. Evaluering
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.      I skoleplanen redegøres for evalueringer af skolens indsatsområder og opfølgningen herpå.
 
 
 
 
B.   Den enkelte skole vedtager strategier og principper for de måder,
hvorpå elevernes udbytte af under visningen evalueres.
 
 
 
 
C.   Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og -metoder i den  daglige praksis.
 
 
 
 
 
D.   I relation til trinmålene i fagene redegøres der i skoleplanerne og teamets årsplaner for formen, omfanget og hyppigheden af evaluering og dokumentation.
 
 
 
 
E.   Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker i samarbejde med eleverne og forældrene og inddrages i dialogen med disse.
 
 
 
 
 
 
 
 5. Trivsel
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.       I forhold til bekymringsbørn har hver skole en trivselsgruppe, som er det tværfaglige og tværsektorielle forum, hvor der samarbejdes om det enkelte barn eller grupper af børn med henblik på en belysning af problemstillinger og en forebyggende indsats.
 
 
 
 
B.   Den enkelte skole og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til skolen, få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv.
 
 
 
 
 
C.   Den enkelte skole har en plan til forebyggelse og                imødegåelse af mobning. Elevrådet involveres i dette arbejde. Mobbehandleplanerne skal revideres mindst hvert andet år, og der rapporteres om mobbeindsatsen til Skoleforvaltningen en gang om året.
 
 
 
 
 
D.   Den enkelte skole har en omsorgsplan, der anvendes, når en elev eller medarbejder i skolen udsættes for en traumatisk livssituation. Planen tager højde for forskellige kulturer på skolerne.
 
 
 
 
E.   Den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de æstetiske, fysiske og psykiske forhold for eleverne gennemføres hvert tredje år.
 
 
 
 
 
 
F.    Ved skoleskift foregår der vidensdeling mellem afgivende og modtagende skole.
 
 
!
 
 
__________
 
6. Sundhed
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.       Den enkelte skole arbejder med børnenes sundhed i skolen. Konkret bliver der taget initiativ til en øget indsats på følgende områder: Børnenes fysiske tilstand, frikvartersaktiviteter, ergonomi, kostvaner, mere bevægelse i skolehverdagen samt idræt og leg i DUSen.
 
 
 
 
B.       Den enkelte skole har udarbejdet en strategi til sikring af gode kostvaner for eleverne. Strategien indeholder to elementer: Information og oplysning om gode og ernæringsrigtige spisevaner samt et tilbud om sund skolemad til eleverne.
 
 
 
!
 
 
 
__________
C.   Elevernes motoriske niveau bliver iagttaget allerede fra børnehaveklassen, og elever med dårligt udviklet motorik bliver understøttet i arbejdet med at forbedre den i skole og DUS.
 
 
 
 
 
D.   Hver skole har et miljøråd, som koordinerer den fælles indsats for, at skolen kan blive en miljøbevidst og grøn skole.
 
 
 
 
7. Informationsteknologi
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.       Der skal ske en planlagt og kontinuerlig udskiftning af computere på skolen, så der til stadighed er en tilstrækkelig mængde tidssvarende udstyr til alle de pædagogiske opgaver.
 
 
!
 
 
__________
B.   Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende pædagogiske konferencer.
 
 
 
 
 
C.   Skolen tager initiativ til at integrere Junior PC-kørekort i den normale undervisning.
 
 
 
D.   Skolens pædagogiske personale har nem adgang til at bruge it ved forberedelsen af undervisningen.
 
 
 
 
E.   Alle lærere i Aalborg har det pædagogiske it-kørekort. Nye lærere tilbydes uddannelsen. Pædagoger i DUS har mulighed for at erhverve sig SFO-it-kørekort.
 
 
 
 
 
 
 
F.    På alle skoler er der pædagogiske it-vejledere, der har til opgave at inspirere og støtte det pædagogiske personale og skolens ledelse med integrationen af it i undervisningen.
 
 
 
 
 
 
8. Børn med særlige behov
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.       Forældrene inddrages som en aktiv og ligeværdig part i indsatsen i forhold til børn med særlige behov.
 
 
 
 
B.   Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats over for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med PPR.
 
 
 
 
 
C.   Kompetencecentret har særlig fokus på barnets ressourcer såvel i den forebyggende og foregribende som i den indgribende indsats.
 
 
 
 
 
D.   Skolen tilrettelægger i samarbejde med PPR en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. Der udarbejdes handleplaner og individuelle undervisningsplaner.
 
 
 
E.   På skolemøder sparrer skolen løbende med PPR´s tværfaglige skoleteam omkring den forebyggende og foregribende indsats.
 
 
 
 
 
 
 
  
9. Tosprogede
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.       Integrationsindsatsen tager udgangspunkt i og har til formål at fremme elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Eleverne integreres derfor så vidt muligt i sproghomogene grupper på distriktsskolen.
 
 
 
 
B.   Udvidet samarbejde med tokulturelle forældre understøtter et ligeværdigt skole-hjem-samarbejde byggende på gensidig respekt og forældrenes aktive medvirken.
 
 
 
 
C.   Skolens kompetencecenter fungerer som videnscenter for undervisning i dansk som andetsprog og skolens integrationsindsats.
 
 
 
 
 
D.   Der er sammenhæng mellem den målrettede undervisning i dansk som andetsprog og det faglige indhold i klassens undervisning, således at elevernes mulighed for ligeværdig deltagelse i og udbytte af undervisningen styrkes.
 
 
 
 
E.   Der er sammenhæng mellem integrationsindsatsen i undervisnings- og fritidsdel.
 
 
 
 
 
 
F.    Skolen arbejder målrettet og kvalificeret med løbende vurdering af den enkelte elevs behov, individuelle handleplaner og evaluering af indsatsen.
 
 
 
 
 
 
10. DUS - skolens fritidsdel
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.       DUS-tilbuddet er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens virksomhed, idet pædagogfagligheden er obligatorisk repræsenteret i skolens undervisning.
 
 
 
 
B.       DUSens fritidspædagogiske indsats består i at tilbyde udviklende samvær og aktiviteter.
 
 
 
 
 
C.      DUSens socialpædagogiske indsats består i at tilbyde aktiviteter, der understøtter børnenes personlige og sociale udvikling ved målrettet at følge den enkelte og fællesskabets udvikling.
 
 
 
 
 
D.      Der arbejdes efter principperne i "Indholdsplan for DUS".
 
 
 
E.       Der arbejdes med årsplaner og udviklingsplaner for det enkelte barn eller grupper af børn. Disse er koordineret med skolens undervisningsdel.
 
 
 
!
 
 
 
__________
F.       Skole-hjem-samarbejdet koordineres mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel.
 
 
 
 
 
  
11. Forældrene
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.    Skolebestyrelsen fastlægger fælles principper for og krav til skolens samlede virksomhed og til samarbejdet mellem skole og hjem. Disse principper og krav evalueres og opdateres løbende.
 
 
 
 
B.   Skolen og forældrene drøfter og fastlægger løbende gensidige forventninger både i skolebestyrelsen og på klasseniveau.
 
 
 
 
C.   De enkelte team og klasseforældrerådene tager på klasseniveau konkrete initiativer for at stimulere og udvikle skolehjem-samarbejdet.
 
 
 
 
 
D.      Den enkelte skole har principper og retningslinjer for, hvordan forældrene orienteres om og som medansvarlige inddrages i indsatsen vedrørende elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.
 
 
 
 
E.       Ved skolestarten er der et særligt fokus på forældrenes inddragelse, ansvar og forpligtelser.
 
 
 
 
 
 
F.    Den enkelte skole har et højt skriftligt og mundtligt informationsniveau mellem skole og hjem.
 
 
 
 
 
G.   Skolerne afholder Åbent Hus-arrangement hvert år i uge 39.
 
 
 
 
 
12. Medarbejderne
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.       Lærere og pædagoger arbejder i (selvstyrende) team i og omkring undervisningen. Teamet har kompetencen til at tilrettelægge, planlægge, gennemføre og evaluere samtlige opgaver i henhold til de opstillede mål.
 
 
 
 
B.   Der udarbejdes uddannelsesplaner for samtlige medarbejdere på skolen.
 
 
!
 
 
__________
C.   Alle nyansatte lærere og børnehaveklasseledere har en mentor det første ansættelsesår.
 
 
 
 
D.   Alle nyuddannede lærere gennemfører et introduktionsforløb og tildeles timer til individuel anvendelse det første ansættelsesår.
 
 
 
 
E.   Den enkelte skole omsætter Aalborg Kommunes personalepolitik til lokale forhold med henblik på at fremme personalets trivsel.
 
 
!
 
 
__________
F.    Der gennemføres årligt medarbejder- og teamudviklingssamtaler.
 
 
 
 
 
G.   Medarbejderne holder sig fagligt, pædagogisk og it-mæssigt ajour.
 
 
 
 
 
13. Ledelsen
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.       Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med skolelederen som skolens pædagogiske leder.
 
 
 
 
B.   Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleinspektør, evt. en afdelingsleder, og en DUS-fællesleder.
 
 
 
 
 
C.   Alle nyansatte ledere deltager i introduktionsforløb og tilbydes en mentor.
 
 
 
 
D.   Alle ledere gennemfører eller har gennemført videreuddannelse til mindst diplomniveau inden for fag eller funktionsområder af relevans for deres ledelsesfunktion.
 
 
 
 
E.   Alle ledere gennemfører grunduddannelsen i ledelse på Center for Offentlig Kompetenceudvikling (Den Kommunale Højskole).
 
 
 
 
 
 
F.    Som en del af den gældende uddannelsespolitik for ledere udarbejdes der individuelle uddannelsesplaner for alle skoleledelsesmedlemmer.
 
 
 
 
 
G.   Skoleledelsen på den enkelte skole indgår aktivt i netværk, hvor der samarbejdes om vidensdeling og skoleudvikling.
 
 
 
 

14. Fysiske rammer
 
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
 
Sådan gør vi på vores skole
Ændret pr.
A.       Der arbejdes målrettet efter principperne for "fleksible læringsmiljøer".
 
 
 
 
B.   Skolen opdeles i naturlige organisatoriske og fysiske enheder.
 
 
 
 
C.   Pædagogisk Servicecenter er placeret centralt på skolen.
 
 
 
 
D.   Skolen etablerer arbejdspladser til medarbejderne.
 
!
 
__________
 
E.   Skolen indtænker fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder ved indretning af faglokaler samt gør brug af mobile faciliteter.
 
 
!
 
 
__________
F.    Der er bred gensidig lokaleudnyttelse mellem undervisningsdel og fritidsdel.
 
 
 
 
 
G.   Skolen indretter gange og andre "sekundærarealer" funktionelt.
 
 
!
 
 
__________
H.   Skolen medtænker udearealerne i det pædagogiske virke og i trivselsøjemed.
 
 
 
 
I.     I forbindelse med byggeaktivitet nedsættes der byggeudvalg med deltagelse af relevante interessenter – heriblandt elever.